Spring til hovedindhold
Book

HF Børn og læring

HF Børn og læring er din direkte vej til en videregående uddannelse som pædagog, lærer eller socialrådgiver. På kun 2 år!

Studiestart

August

HF Børn og Læring er skræddersyet til dig, som interesserer sig for andre menneskers udvikling og uddannelse. Du bliver klædt godt på til uddannelser og jobs som pædagog, lærer eller socialrådgiver, hvor du skal ud at gøre en forskel for andre mennesker.

Fagene Samfundsfag B og Psykologi C sikrer dig bl.a. en bred viden om samfundsmæssige forhold og forståelse for psykologiens betydning i pædagogiske sammenhænge. Det giver dig et godt fundament at stå på i de pædagogiske professionsuddannelser. I løbet af uddannelsen er vi også på virksomhedsbesøg et relevant sted for netop dit valg af linje. Her vil du kunne opleve pædagogisk læring i praksis (f.eks. på en døgninstitution eller lign.).

Vi samarbejder også med University College Lillebælt om et case-baseret forløb, hvor vi besøger dem i to dage, og du får mulighed for at få en forsmag på uddannelsesmiljøet på en videregående uddannelse. I løbet af forløbet bliver du trænet i de arbejdsformer, du vil møde, hvis du vælger at læse videre inden for området.

Studiemiljøet i Glamsbjerg

Du bliver en del af en stamklasse i de to år uddannelsen varer samtidig med, at du også i dine valgfag kan møde andre kursister på tværs af årgangene og kursister på hf-enkeltfag.

På den 2-årige hf-uddannelse arbejder vi hele tiden med at skabe en spændende og varieret undervisning, hvor koblingen til virkeligheden og aktuelle problemstillinger hjælper dig med at se formålet med de enkelte emner. Derfor kan du også regne med ture ud af huset i de forskellige fag og studierejser.

Vi arrangerer jævnligt foredrag, fredagsbarer og sociale aktiviteter. Du kan sætte dit eget præg på skolen, hvis du har lyst til at være med i skolens kursistråd. Glæd dig!

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik C
  • 2 af følgende fag: Mediefag C, Billedkunst C, Design & Arkitektur C, Innovation C
  • Naturvidenskabelig faggruppe: Biologi C, Geografi C og Kemi C
  • Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppe: Historie
    B, Samfundsfag C og Religion C
  • Filosofi C

Fagpakke

  • Samfundsfag B
  • Psykologi C
  • Projekt- og praktikforløb

Pris

Uddannelsen er gratis.

SU

Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du søger selv via www.su.dk

Optagelseskrav

For at blive optaget på HF Børn og læring skal du opfylde de generelle krav for optagelse på 2-årig hf

Optagelse

Tilmeld dig uddannelsen på optagelse.dk. Vælg "HF & VUC FYN Glamsbjerg". 

Når du søger, skal du være opmærksom på, at der er mulighed for at tilføje forrang. Forrang betyder, at du kan få reserveret en plads foran andre ansøgere på 2-årig hf. 
Hvis du er 20 år eller derover, har du også forrang ved optagelse. Det registreres automatisk af systemet.

Ansøgningsfristen er d. 1. marts. Ansøgere efter 1. marts vil dog også blive vurderet.

Hvad kan du blive?

Se på adgangskortet hvilke uddannelser netop denne fagpakke giver adgang til.

Vil du vide mere?

Kontakt en studievejleder