Spring til hovedindhold
Book

HF eSport

For dig der både vil have en hf og samtidig ønsker en esports-træneruddannelse. Du kommer til at game, samarbejde og konkurrere

Studiestart

August

Pris

500 kr. pr. måned for e-sportstræning

Hvor

Har du spørgsmål?

51 67 12 64
hha@vucfyn.dk

HF eSport?

Har du lyst til at tage en hf, mens du udvikler dit talent og netværk indenfor eSport?

Med HF eSport får du en ungdomsuddannelse, som giver adgang til videregående uddannelser, samtidig med at du udvikler dig som esportsudøver. Du får også DGI’s træneruddannelse i esport, som du kan bruge til at blive esportstræner i klubber og foreninger.

At være en god esportsudøver kræver overblik, planlægning, koncentration, samarbejde og kommunikation. Kompetencer, som også er i spil, når du tager en hf-uddannelse. Undervisningen tager derfor udgangspunkt i din interesse for computerspil og IT. I fagene inddrages og integreres fascinationen af spil, og vi lægger stor vægt på at inddrage esport i hf-fagene, der hvor det giver mening.

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik C
  • Kulturfaggruppen (Historie B, Samfundsfag C, Religion C)
  • Naturfagsgruppen (Kemi C, Biologi C, Geografi C)

Fagpakkefag

  • Mediefag B
  • Informatik C
  • 2 valgfag på C niveau eller 1 fag på C-B niveau.

Øvrige aktiviteter

  • DGI træneruddannelse: Du får grunduddannelsen i esport, som giver dig mulighed for at blive esportstræner i klubber eller foreninger. 
  • Esportsundervisning ved Odense Esport: Du bliver trænet af professionelle trænere hver uge. Du skal vælge CS:GO eller LOL som dit primære spil. Derudover er der mulighed for også at træne i Battle Royale-genren – herunder spil som Apex Legends, Fortnite og PUBG. 
  • Studietur: I 2. hf kommer du på studietur til udlandet. Vi vil også tilstræbe at deltage i en større  epostsmesse.
  • Studiebesøg: I esportsrelaterede virksomheder og i praktik på relevante videregående uddannelser fx multimediedesigner, datamatiker og ingeniør.
  • Esportsevents: Deltagelse i fx ESL, NPF, Esportsligaen for ungdomsuddannelser og andre turneringer

Pris

Det koster 500 kr. pr. måned i 10 måneder/år. Pengene går til DGI’s træneruddannelse og til træningen hos Odense Esport. Dette er obligatorisk, hvis man går på HF eSport.
Derudover vil der være udgifter i forbindelse med studietur på 2. år og diverse LANs.

SU

Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du søger selv via www.su.dk

Optagelseskrav

For at blive optaget på HF eSport skal du opfylde de generelle krav for optagelse på 2-årig hf

Du vil derudover komme til en optagelsessamtale, hvor vi vurderer dine studiekompetencer og din motivation.

Optagelse

Tilmeld dig HF eSport via www.optagelse.dk. Vælg "FYNs HF + STX | HF & VUC FYN".

Når du søger skal du være opmærksom på, at der er mulighed for at tilføje forrang. Forrang betyder, at du kan få reserveret en plads foran andre ansøgere på 2-årig hf. 
Hvis du er 20 år eller derover, har du også forrang ved optagelse. Det registreres automatisk af systemet.

Ansøgningsfristen er d. 1. marts. Ansøgere efter 1. marts vil dog også blive vurderet.

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen foregår i Kottesgade 2, 5000 Odense C.

Vi har et helt nyt esportslokale med 30 computere, som kan benyttes i og udenfor undervisningen. 

Tobias Trædholm, elev på HF eSport, deltog i de seneste fynske mesterskaber i esport - læs også artiklen

Alle har en relation til hinanden

På HF eSport er der et helt særligt fællesskab, fordi alle har den samme hobby. Alle er passionerede omkring computerspil og bruger meget tid på det. Derfor var hf-linjen det oplagte valg for Carl, 18 år, da han skulle vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse.