Book

Hf-søfart på Ærø

Hf-søfart på Ærø byder på klassiske gymnasiefag, maritime eventyr og praktisk håndværk i et unikt ø-miljø, hvor fællesskab, selvstændighed og sammenhold er en del af hverdagen.

Kontaktoplysninger

62 65 65 90
aeroe@vucfyn.dk

Hf-søfart på Ærø blander maritim undervisning, praktiske øvelser og håndværksfag med klassiske gymnasiefag. Du lærer dermed både at at sejle, navigere og at begå dig ombord på et skib, samtidig med at du får undervisning i fag som dansk, engelsk og matematik.  

Undervejs i hf-forløbet får du også mulighed for selv at vælge en række fag som f.eks. fysik, psykologi, erhvervsøkonomi og mediefag.

4 valgfagslinjer

Vi tilbyder 4 forskellige valglinjer på hf-søfart på Ærø:

  • Offshore-linjen, der giver dig mulighed for at udmønstre i 12 måneder som aspirant og derefter videreuddanne dig til skibsfører eller navigatør
  • Maskinteknisk linje, som i særlig grad peger frem mod uddannelsen til maskinmester eller lignende tekniske uddannelser
  • Shipping-linjen, der åbner op for en uddannelse som kontorelev inden for shipping
  • Hf-højniveau-linjen, der giver dig mulighed for at søge ind på en længere videregående
    uddannelse

Du vælger den ønskede linje efter dit andet studieår og får dermed mulighed for at tone din uddannelse i netop den retning, du ønsker dig. 

Kom godt i gang på uddannelsen

At tage en HF Søfart-uddannelse er ikke alene en faglig udvikling, men en stor personlig rejse. Hf-søfart på Ærø tiltrækker unge mennesker fra hele landet, og derfor flytter de fleste til øen, mens de læser. Vi har gode muligheder for at hjælpe med at finde en bolig.

Vi er opmærksomme på, at det kan være et stort skridt at flytte til en anden del af landet for at studere. Derfor hjælper vi nye elever i den første tid, som kan være udfordrende.

Vi har bl.a. en ”skolemor”, som kan hjælpe med både praktiske og personlige ting. Det kan være alt fra at søge en bolig til at lægge et budget, så der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Eller bare til at tage en snak, hvis du har brug for det.

Skolehjem med gratis kost og logi

Når du starter på hf-søfart på Ærø har du mulighed for at bo og spise gratis på vores skolehjem, som ligger på 4. majkollegiet tæt på skolen. Her har vi nemlig lejet 40 værelser til vores førsteårskursister.

Skolehjem-ordningen er kun gratis for kursister på første år, der er under 18 år. Er du over 18 år, når du starter på uddannelsen, skal du betale et tilskud.  

Lykke og Kristian om hverdagen på hf-søfart på Ærø